Madfestivalen DinnerDays er i fuld gang, og flere steder melder allerede nu udsolgt. Men bare rolig, der er flere lækre restauranter, der stadig har plads. Vi guider dig til nogle af de spisesteder, der har ledige borde.
Vinterferien byder på et væld af dejlige aktiviteter, vejret er strålende, og ugen indbyder til forkælelse og hygge. Og hvad kunne være bedre end en dejlig middag med en du holder af? I uge 7 byder et utal af restauranter på menuer til billige penge. Få 3-8 retters menuer i et spænd fra bare 245 kr. til 520 kr. (+gebyr).
Se alle restauranterne til DinnerDays her.
Hvis du har brug for lidt inspiration, kan du læse med her og se, hvilke restauranter du stadig har mulighed for at besøge til en rigtig god pris.
København: Rebel, Espehus Kro eller Anton
Onsdag den 12. februar:
På Michelin-anbefalede Rebel i indre by kan du nyde en lækker 8-retters menu med blandt andet krabbebisque, kammusling og confiteret kylling med frisk sort trøffel. Men skynd dig, der er tæt på udsolgt.
Se alle ledige borde onsdag
Torsdag den 13. februar:
Tag en tur forbi naturskønne Espehus Kro i Rødovre og nyd den vidunderlige stemning og lige så vidunderlige 5-retters menu med blandt andet snacks, grillet kyllingelår med purløgs hollandaise og løgtærte m. Comté & mandler – Vi garanterer, at det er turen værd!
Se alle ledige borde torsdag
Fredag den 14. februar:
Prøv den ikoniske Restaurant MØR i hjertet af København, der serverer byens bedste kød og en pivlækker 5-retters menu med kammusling, striploin og mørk chokolade m. karamel & nougat. Det er en genial mulighed for at skyde weekenden i gang.
Se alle ledige borde fredag
Lørdag den 15. februar:
I et af Københavns smukkeste restaurationslokaler, der går under navnet Anton, kan du blive forkælet med nordiske lækkerier. De serverer en skøn 6-retters menu med blandt andet stegt pighvar, grillet oksemørbrad og friteret trefold.
Se alle ledige borde lørdag
Søndag den 16. februar:
Hvad er bedre end en søndagsfrokost inden arbejdsugen går i gang igen? På Michelin-anbefalede The Pescatarian er der ikke sparet på noget og du vil opleve en 3-retters menu med både hamachi, tarte á l’oignon og en udsøgt Gateau marcel m. pære & saltet karamel. Dét bliver du glad for!
Se alle ledige borde søndag
Aarhus: LULA, Anker og Piccolo
Onsdag den 12. februar:
Drømmer du om bøffer af god kvalitet og festlig stemning? Så er MASH det oplagte valg! I denne uge kan nyde tre skønne retter med tuntatar, mørbrad af dansk Himmerlands kalv og Eton Mess m. drænet yoghurt, bær, crème chantilly & Kastbergs solbærsorbet.
Se alle ledige borde onsdag
Torsdag den 13. februar:
På Le Bleu bliver du forkælet med en 3-retters menu i smukke omgivelser på Aarhus Ø. Dit frankofile hjerte kommer til at slå lidt hurtigere på denne perle – her står der nemlig blandt andet rosastegt okse og Milles feuille: sprød butterdej med vaniljecreme, æblepuré & saltkaramel. Mums!
Se alle ledige borde torsdag
Fredag den 14. februar:
Er du til en hyggelig aften i det romantiske italienske hjørne sørger Piccolo i Risskov for en sublim tre-retters menu med både carpaccio, rosastegt kalvecuvette og den klassiske tiramisu. Det er bare med at komme afsted.
Se alle ledige borde fredag
Lørdag den 15. februar:
Social dining på LULA er altid en fornøjelse. Den upræntiøse stemning, det høje humør og den lækre menu er den perfekte start på en festlig lørdag aften.
Se alle ledige borde lørdag
Søndag den 16. februar:
På restaurant Anker får du både udsigt til vandet og en menu med stegt Sashi okseryg m. jordskokkerisotto og æble panna cotta. Lækkert!
Se alle ledige borde søndag
Fyn: Ærtefabrikken, H.C. By Meyers eller Froggy’s
Onsdag den 12. februar:
Er du på tur i det kolde vintervejr, vil vi anbefale et smut forbi Phi Phi i Kerteminde. Her får du en dejlig og autentisk asiatisk oplevelse med f.eks. en lækker Tom Yum-suppe med hummer. Yum siger vi bare!
Se alle ledige borde onsdag
Torsdag den 13. februar:
På den populære Ærtefabrikken venter en aften i særklasse, på dette kreative samlingssted i hjertet af Odense. Ærtefabrikken sørger for en lækker 3-retters menu med grillet jomfruhummer, skindstegt unghanebryst og fynsk lun pæretærte at slutte af på.
Se alle ledige borde torsdag
Fredag den 14. februar:
På Odeon Hotel ligger den hyggelige H.C. By Meyers. De tilbyder en 3-retters menu, der får englene til at synge. Nyd en aften med blåmusling med urtemayo, braiserede svinekæber og panna cotta af havtorn med hvid chokoladecreme, vanilje is & sprød tuilles.
Se alle ledige borde fredag
Lørdag den 15. februar:
Froggy’s er et perfekt sted at bruge sin lørdag aften. Her serveres en skøn 3-retters menu med oksetournedos m. kejserhatte og panna cotta m. havtorngelé. Efter middagen kan du nemt fortsætte på Froggy’s med drinks og godt selskab.
Se alle ledige borde lørdag
Søndag den 16. februar:
Den Gamle Kro serverer klassisk dansk mad når det er bedst. Det er en oplagt mulighed at runde sin vinterferie af med en god gedigen dansk menu på Den Gamle Kro. Få en god søndagsmenu på 3 retter med rødbedemarineret laks m. rygeost, Angus steak og kroens signatur æblekage.
Se alle ledige borde søndag