Søndagens afsluttende koncert i Hal 1 blev en af de oplevelser man kommer til at huske.

Gensynsglæde Jacob Dinesen og Allan Taylor
Allan Taylor åbnede eftermiddagens program med lidt vemod. Det var singersongwriterens sidste egentlige koncert i Danmark, selv om han spiller i Skagen, da det er som part i gentlemans circle. Han har dog en turne i Tyskland inden det definitivt er slut med livet på landevejen.

Rasmus Lyberth
Siden den engelske troubadour begyndte sin karriere er det blevet til 60 år på landevejen og som Allan Taylor fortalte: “Foruden spillet en masse af musik har jeg kun drukket vand. Måske er det derfor jeg stadig er på farten.” Han nævnte også at næsten alle hans sange er vemodige og melankolske, men havde en enkelt postiv sang med på sættet., og så gav han selvfølgelig et af hans mange kendte numre Los Companeros inden publikum fik aftenens overraskelse, da Jacob Dinesen kom på scenen og gav tre numre med sin tidligere mentor, blandt andre deres fælles hit The Joker’s Hand. Det var en af de oplevelser, som de fleste vil huske fra årets festival.
Men afslutningen på festivalen var også et af højdepunkterne. Nu har Grønland været i medierne i flere uger, desværre ikke på grund af musik. Julie Berthelsen og Rasmus Lyberth var jo booket lang tid før interessen for den smukke ø blev et politisk hovedemne.

Julie Berthelsen
De to kunstnere imponerede med kloge ord om både fortid, nutid og fremtid, men lod ellers stemmerne lyde på aller smukkeste vis.
Ikke mindst Rasmus Lyberths enorme kraftfulde og flotte stemme, der kunne få isbjergene til at kælve og indlandsisen til at smelte. Men også Julie Berthelsen med en smukke bjergtagende sange imponerede, og ikke mindst når parret sang duetter var det en nydelse, selv om der nok ikke var mange der forstod teksterne.
Så en flot afslutning på en festival, der bød på et varieret repertoire, som varmede i denne, på flere måder, kolde tid.